torsdag den 13. august 2009
onsdag den 5. august 2009
Fotoudstilling i Phototek Esbjerg
”Mit yndlingsobjekt”
Åbner 20. September kl:11 - Slutter 31. Oktober
For første gang indgår fotografiet i aktion med andre kunstformer som tegning, tryk og lyd.
Udstillingen forsøger at sætte fotografiet ind i en ny sammenhæng, der ligger langt fra og dog ligner meget.
Der er tager udgangspunkt i Lars Schwanders samling – grundlægger af Fotografisk Center.
Flg. kunstnere indgår:
Monica Bonvicini ( Italien)
Douglas Davis (USA)
Erik A. Frandsen (Danmark)
Rodney Graham (Canada)
Thyra Hilden (Danmark)
Roni Horn (USA)
Aino Kannisto (Finland)
Allan Kaprow (USA)
Andreas Müller-Pohle (Tyskland)
Yoko Ono (USA)
Tony Oursler (USA)
Cindy Sherman (USA)
m.fl
onsdag den 17. juni 2009
Udstilling på Phototek Esbjerg
”Jes Holm–retrospektiv”
19. juni – 12. september
Phototekets sommerudstilling åbner 19. juni med fernisering kl. 16:30, Nørregade 19, Esbjerg19. juni – 12. september
Fotograf Jes Holm vil være til stede
Jes Holm hører til "Top 5" af unge fotografer i Danmark. Hans ofte erotiserede dagligdags billeder virker drømmeagtige og til tider skødesløse. Men de har et dybere lag, hvor de afspejler tiden og sætter fokus på inderste længsler. De afspejler på en gang kaos og orden.
Også internationale gallerier har præsenteret Jes Holms fotografier for et begejstret publikum
Udstillingen er åben hverdage kl. 10-19 og lørdage kl. 10-14 og kan ses indtil 12. september 2009
torsdag den 11. juni 2009
Sydjysk Kunstforening
Censureret efterårsudstilling
3. – 18. oktober
Galleri 46
Fredensgade 46, 6670 Holsted
3. – 18. oktober
Galleri 46
Fredensgade 46, 6670 Holsted
Sydjysk Kunstforening opfordrer kunstnere fra hele landet til at indsende maleri, skulptur, tegning, grafik og kunsthåndværk.
Tilmelding skal ske på særlige tilmeldingsblanketter ved henvendelse til Galleri 46 eller på www.sydjyskkunstforening.dk
Der kan anmeldes max. 5 værker.
Tilmeldingsgebyr: 300 kr.
For antagne værker betales ekstra 50 kr./ pr. stk.
Værkerne skal afleveres fr. 25. sept. mellem kl. 9 og 18.
Censurering foregår umiddelbart efter af de tre censorer: Kate Skjerning (BKF), Bjørn Thomsen (tidl. formand for Billedkunstnere i Ribe Amt) og Jørgen Steinicke (kunsthistoriker/BKF)
Fernisering: Lørdag d. 3. okt. Kl. 14
tirsdag den 26. maj 2009
onsdag den 6. maj 2009
Agnes Slott-Møller på Vejen Kunstmuseum
Den 13. juni åbnes på Vejen Kunstmuseum en omfattende udstilling med værker af malerinden Agnes Slott-Møller (1862-1937).
Vejen Kunstmuseums speciale er belysning af dansk kunst i tiden omkring 1900, og det er derfor oplagt at vise Agnes Slott-Møllers værker som et samtidsbillede ved siden af museets hovedperson, Niels Hansen Jacobsen (1861-1941). Desuden følger præsentationen af Agnes Slott-Møller godt op på den udstilling af ægtefællen Harald Slott-Møllers værker, der samledes af Vejen Kunstmuseum i efteråret 2004, og siden vistes på Skovgaard Museet.
Agnes Slott-Møller var en stærk kvindelig kunstner, som spillede en fremtrædende rolle på datidens kulturradikale kunstscene og var aktiv i den symbolistiske bevægelse. Hendes billedunivers samlede sig tematisk om hendes interesse for Danmarkshistorien, hvor hun udvalgte stærke personligheder som bærende elementer i sine billeder. Hun arbejdede indgående med folkevisernes verden og yndede middelalderen som ramme for sine fortællende billeder.
Når udstillingen nu gæster Vejen, der frem til 1920 lå på det yderste af Danmark lige nord for Kongeåen, er det oplagt også at se på ASM's særlige interesse for det sønderjyske. Hun tog f.eks. aktivt del i arbejdet med "Kunstnergaven til Sønderjylland", der bl.a. bestod af Axel Hous 1906 portræt af Niels Hansen Jacobsen, der i mange år har været deponeret på Vejen Kunstmuseum - og som noget ganske særligt har Vejen Kunstmuseum lavet aftale med Georg Jensen Museum om at låne årsske og -gaffel, som ASM har tegnet med de udstrakte løver, ordet Slesvig og tallet 1920.
Agnes Slott-Møller udstillingen, som har været vist på Skovgaard Museet og Fyns Kunstmuseum, kan ses på Vejen Kunstmuseum frem til og med søndag den 13. september, hvorefter den rejser videre til sidste stop, Øregaard Museet i Hellerup.
Abonner på:
Opslag (Atom)



