søndag den 25. april 2010

mandag den 15. marts 2010

onsdag den 10. marts 2010

Phototeket på Esbjerg Bibliotek

Udstilling

Billeder fra Danmark af fotografen Krass Clement (f. 1946)

Fernisering torsdag 25. marts kl. 16, 

hvor direktør Ingrid Jonge fra Museet for Fotokunst, Brandts i Odense vil åbne udstillingen. Krass Clement vil være tilstede ved åbningen.
 
Krass Clements stramt komponerede billeder er ofte præget af melankoli og en svunden tid. Samtidig udtrykker de en interessante sans for bizarre og sureelle detaljer.
Krass Clement-udstillingen kommer direkte fra Nivaagaards Malerisamling, hvor den vises i efteråret 2009. Den viser spændvidden fra de tidlige
sort-hvide Københavnerbilleder i 1960'erne over store farvefotografier fra Roskilde Festival 2003 til kunstnerens seneste billeder fra en lille by i Vendsyssel 2008.
  Krass Clement mestrer både portrættet, der med sit nærvær og den direkte kontakt nærmest trænger sig ind på os, og de langt mere anonyme skildringer af stemningsmættede miljøer og lokaliteter i byen eller på landet, hvor tid og sted i og for sig er underordnede. 
Phototeket byder på en let forfriskning.

fredag den 26. februar 2010

Censur eller ikke censur

Hermed vil jeg gerne opfordre bramedlemmerne til at komme med deres kommentarer vedr.
censur på den kommende forårsudstilling.
Generalforsamlingen vedtog i januar 2010 at det skal være muligt at bortcensurere samtlige en kunstners værker.
Bestyrelsen har til dette formål nedsat et censurudvalg bestående af kunstnere der ikke selv er medlemmer af BRA.
Læs mere i det sidste nr. af brabladet.

torsdag den 25. februar 2010

HUSK!!!

tilmelding til forårsudstillingen senest mandag d. 1. marts til Ella Biltoft!

Udstillinger


Jeg vil gerne informere om to udstillinger jeg skal med til. 
Den første er en censuret udstilling i Køge, kaldet Samart fra den 4-7 Marts. 
Det er andet år jeg er med.

Desuden er jeg med i en kunstnergruppe der hedder Purble 10 som udstiller i Brøndsalen på Frederiksberg fra den 29 marts til 12 April.

I Juli er det Folk og Kultur i Janderup, 30. Juli Ribe`s 100 års Jubilæum, samt Esbjerg Festuge på havnen.

Sidste år blev jeg inviteret til at udstille i Kulturkassernen i Holbæk Det var en rigtig dejlig udstilling som jeg sender et par billeder med fra.



Venlig hilsen
Anna Marie Junker

fredag den 12. februar 2010

Introduktion til foto og billedbehandling

Der har vist sig at være interesse for at få en vejledning i, hvordan man klargør fotos til medlemsbladet (og evt. andre sammenhænge), og jeg har derfor tænkt mig at invitere BRAs medlemmer til en lille introduktion til dette emne.

Det vil foregå på den måde, at I medbringer jeres kamera OG brugervejledning til samme, samt meget gerne en bærbar computer, hvis I har sådan én. Der vil være et mindre antal computere i det lokale, vi har fået lov til at låne.

I første omgang vil jeg meget gerne hurtigst muligt have en tilkendegivelse fra interesserede deltagere i form af en mail eller på min mobil (se i BRA-bladet!)

Jeg vil så efterfølgende finde et tidspunkt for arrangementet (skriv gerne hvilke ugedage, der passer jer bedst - jeg kan på forhånd sige, at det ikke bliver en tirsdag!)

Der vil være et begrænset antal pladser! (hvis der bliver stor interesse, kan vi evt. lave et ekstra hold)

hilsen Birthe Gawinski