fredag den 18. juni 2010

Udstilling på Hollufgård

II på Hollufgård

19 kunstnere fra Gæsteatelier Hollufgård har inviteret gæster og lavet skulpturer og installationer sammen. 
De 19 projekter vises i parken ved Hollufgård, Hestehaven 201, 5220 Odense SØ. 
Jeg har til denne udstilling arbejdet sammen med Steffan Herrik. 
Udstillingen åbnes 18. juni 2010 kl. 16 og kan ses frem til 24. oktober 2010. 

Se mere på www.larswaldemar.dk

torsdag den 17. juni 2010

Fotoudstilling Fotograf Kirsten Klein : ”Lysets spor”

Kirsten Klein har udstillet her før - nemlig i 1997, hvor hun var en af de første udstillere i den spæde begyndelse med fotokunst på Hovedbiblioteket i Esbjerg.
Nu præsenterer vi Kirsten Klein igen (f. 1945) og hun hører stadig til blandt de mest betydningsfulde fotografer i dansk samtidskunst. I mere end 30 år har kunstneren fotograferet naturen, hvor hun for det meste har fundet sine motiver ved jyllands Vestkyst og på øen Mors i Limfjorden. Derudover er mange af hendes landskabsbilleder opstået på større rejser gennem Nordeuropa, Irland og Amerika. Ved valget af motiver undgår Kirsten Klein de urbane centre og begiver sig i stedet ud for at søge efter resterne af uberørt og vild natur. Lys og skyggefænomener på himlen, skyformationer, trækkende fugle, havets og kystlandskabernes udstrækning, turbulente strømvirvler og kastende bølger vidner om en egensindig og utæmmelig natur. Kirsten Kleins atmosfæriske sort-hvid fotografier iscenesætter naturen som en verden mellem lys og skygge, der gør det muligt at opleve det gådefulde og ophøjede i naturen.

Kirsten Klein har deltaget i talrige gruppe- og soloudstillinger og har modtaget de vigtigste kunstpriser som udmærkelser.

Yderligere oplysninger hos
Inger Lise Nielsen
udstillingsleder
Phototek-Esbjerg

Folk og kultur

 

Læs mere her